קיבוץ ניר - עם

Langt om længe har jeg fået scannet nogle af billederne fra mit ophold i קיבוץ ניר - עם, kibbutz Nir-Am i 1988. Det er sjovt at se tilbage og mindes tiden i kibbutzen, hvor jeg ud over at arbejde for mit ophold stiftede mange nye bekendtskaber og fik venner jeg stadig har kontakt med.

I lufthavnen mødte jeg 3 andre danskere der også skulle til Israel i kibbutz. Vi valgte at følges ad og havde mange gode oplevelser sammen. Vi var tre piger og så Henrik. De to piger var kusiner, så Henrik og jeg kom til at dele værelse. Da vi fik anvist værelset kunne vi næsten ikke stoppe med at grine, fordi det var så skrabet. Efterhånden som tiden gik overtog vi en reol og et skab samt et par stole fra nogle volontører der skulle hjem, så værelset blev noget hyggeligere. Vi skabte også typisk dansk hygge med stearinlys - volontørerne og kibbutznik'erne fortalte os at det er en særlig dansk ting!

Det første og bedste arbejde jeg havde var i Børnenes Farm, hvor jeg mødte ind før morgenmad mens det stadig var iskoldt, startede med at undgå svaneparret der var meget aggressivt og morgenfodrede dyrene. Efter morgenmaden var det blevet varmt og så  mugede jeg ud og gav blandt andet et gedekid flaske fordi moderen var død. 
Når børnene kom fra skole kom mange af dem over til farmen, hvor de nød samværet med dyrene og lærte noget om dem. Vi snakkede engelsk og hebraisk efterhånden som jeg lærte det. En særlig ting jeg oplevede var at lære pigen til venstre på billedet at ride farmens pony. Jeg har redet meget som ung, så det var let for mig at hjælpe hende med at lære at ride og at tage sig af ponyens pleje. 
Fordi jeg havde så meget kontakt med hende, inviterede hendes familie mig hjem, hvor jeg var med til at spise, lave lektier og som på billedet lære børnene om prævention. Børnene  svinger med hver sit kondom. Jeg blev "adopteret" af familien, hvilket betød at jeg ofte var med til middag hos dem og sad sammen med dem i Dining Room under de forskellige højtideligheder, hvor jeg lærte en masse om deres religion og traditioner.

Vi skiftede tit arbejde for at prøve at være en del af de mange funktioner kibbutzen har. Mit andet arbejde var i køkkenet, hvor vi lavede mad til 450 personer, børn, voksne og gamle, hver dag. Der skulle laves mange retter. Skånekost til nogle af de gamle, solid mad til arbejderne i markerne og babymos til de mindste. På billedet laver jeg havregrød - en af vores venner, Ronen, kaldte mig heksen når jeg rørte i de store gryder!

Ronen yderst til venstre på billedet, er i dag gift og bor her i Danmark med en af de piger jeg rejste med. Hun er fra Færøerne. Først troede israelerne ikke på at Færøerne eksisterede, men vi fik fat i et atlas, der overbeviste dem. Her sidder vi i Dining Room over morgenmaden på min sambos fødselsdag.
Et arbejde jeg desværre ikke har billeder fra var arbejdet sammen med kibbutzens gamle i håndarbejdsværkstedet, hvor der blev syet grydelapper, håndklæder mm. Alle i kibbutzen kunne arbejde, alle havde en værdi og kunne bidrage til økonomien og velfærden - også de gamle som måske ikke kunne gå så godt, men som stadig kunne sidde og sy eller pakke kasser med produkterne til salg udenfor kibbutzen. Yd efter evne - nyd efter behov. Hos de gamle snakkede vi tysk og yiddish sammen og de fortalte om deres oplevelser under 2. verdenskrig og om hvordan de var kommet til Israel. Det gjorde stort indtryk på mig og var meget givende at høre historierne fra deres side.

Mange aftener blev tilbragt med bål og sang, øl og sjov i Ghettoen, de mest hærgede volontørhuse. Nicholas i den stribede bluse kravlede engang over hegnet til Chickens og stjal en kylling som vi stegte over bål. 
Det var de aftener hvor vi lærte hinanden at kende på kryds og tværs. At lære folk at kende fra hele verden er noget jeg stadig bærer med mig. Vi var volontører fra Danmark, Sydafrika, Vesttyskland, Australien, Tasmanien, USA, Canada, Østrig, Irland, England og Færøerne. 

I en periode var der meget arbejde med kyllingerne i Chickens. Vi skulle tage dem ind i de store stalde, hvor de gik frit. Det var en sjov tid, fordi vi var mange om det og fordi kyllingerne var sjove at iagttage.

Henrik vander høns!

Vi oplevede flere fester under opholdet. Her er det Purim, som minder om vores fastelavn med udklædning. Min sambo og jeg var troldepus og gik rundt med en hvid pind i munden - det var en flippet tid. Nederst til højre i billedet ses kokken Les. Han havde ikke så meget respekt for jødernes forhold til svinekød, så han puttede bacon i maden nogle gange. Dagen efter Purim forsvandt han og vi så ham ikke siden... meget mærkeligt!

I marts fejrede vi Skt. Patricks dag med vores irske venner. Alt blev pyntet i grønt. Toiletpapiret i kibbutzen var grønt, så det var der meget af i klubben, hvor de unges samledes. Jeg arbejdede også en overgang i klubben med at gøre rent, købe drikkevarer og snacks ind, hente frugt i Orchard samt stå for baren om aftenen. 

I Orchard kunne vi plukke clementiner, appelsiner, grapefrugt og pomelo. Pomelo havde jeg ikke smagt før og i dag elsker jeg den grove frugt med den syrlige smag. Arbejdet i Orchard var hårdt, så heldigvis var jeg ikke der så længe. Vores adopterede hund Ugga var tit med på tur. Ugga betyder kage og hun var så sød at det var det navn der passede.

Der var en del kulturaftener. Der blev afholdt biografaftener og musikaftener i festsalen og jeg optrådte både med koret og The Volunteers, som ses på billedet. Vi havde skrevet nogle engelske sange, Kibbutz resolution og The bus has no suspension,  som vi sang for de andre. 
Jeg sang med i koret og lærte en del hebraiske sange, som jeg desværre ikke kan huske i dag. Vi fik nodeark med både hebraisk og lydskrift, så vi udlændinge kunne følge med. Jeg spillede også fløjte i en kvintet og vi optrådte med Eine kleine Nachtmusik af Mozart. 
Ud over det fandt Ronen, Walther og jeg sammen i en lille trio, hvor vi sang forskellige sange. Her lærte jeg sange af Arik Einstein at kende, hører dem stadig og kan endnu synge nogle af dem. En af mine favoritter er Ani ve ata. Jeg købte nogle kassettebånd med ham, som jeg stadig har. Musik er et fælles sprog!

Det sidste arbejde jeg havde var i Fields, hvor jeg lugede meloner. Vi kørte ud i markerne ved 4-tiden for at have mange timer at arbejde i inden solen stod højest på himlen. Ved middagstid blev vi kørt tilbage og var ret trætte af det hårde fysiske arbejde. Haim som var vores leder i Fields har en svoger, Zuika, som bor i Århus, hvor jeg boede dengang. Da jeg vendte hjem fra Israel havde jeg en kage med til ham fra hans mor. Den blev forevist toldere og ALT flypersonel for at sikre at den ikke var en bombe og jeg fik den heldigvis med. Zuika blev rigtig glad og jeg fortsatte min hebraiskundervisning hos ham i et halvt års tid efter min rejse. 


I dag kan jeg se at mit ophold i Israel har været med til at danne mig som person. Jeg var ikke på efterskole eller højskole da jeg var ung, men mit halve år dernede må sættes på lige fod med det. 
Jeg har fået oplevelser og venner for livet og har en masse holdninger nu, som jeg altid vil bære med mig. At møde andre nationaliteter med åben pande, tage godt imod mennesker jeg ikke kender og være nysgerrig på deres måde at leve på er bare en af dem.