En bil et stykke foran skulle dreje til højre så jeg stoppede naturligvis for at give plads ligesom de andre biler foran mig gjorde. Et pludseligt ryk fremover og lyden af bil der knuses samtidig med et knald af hovedet ind i nakkestøtten (tak for den!) fik min opmærksomhed fra trafikken foran til at blegne.
En tåbe havde påkørt mig bagfra. Heldigvis var der ikke umiddelbart sket noget og da føreren af den anden bil havde travlt med at komme på skadestuen med sin passager, der havde fået skåret det meste af en finger af - han var kok og viskestykket om hans hånd var meget rødt - udvekslede vi numre og kørte begge videre. Dem op til skadestuen og jeg rystende og rystet op på en parkeringsplads, hvor jeg fik afløb for tårerne. Jeg ringede til min mand, som lyttede og gav mig den støtte jeg havde brug for og vi aftalte at jeg skulle køre ud på vores værksted, som heldigvis havde tid til at se på bilen. Mens de fandt skaderne fik jeg en stor kop kaffe og faldt til ro igen.
Jeg besluttede efter et stykke tid at mødes med min veninde og heldigvis for det, for jeg fik snakket det hele igennem. Jeg havde hovedpine, kvalme og ondt i nakken, men heldigvis har det fortaget sig i løbet af weekenden, så der er ingen skader på mig. Bilen er nu på værksted og vi har fået en lånebil indtil vi kan hente den igen. Pigerne ville gerne have en rød Ferrari, så jeg kunne køre dem i skole de næste par dage, men vi kun opfyldt ønsket om rød...
I aftes var jeg endelig til optagelsesprøve i Sing4Fun og jeg blev optaget i det mest festlige og skønne kor med musik der virkelig gør én glad i låget. Jeg har sunget nogle af arrangementerne tilbage i gymnasiet, så det var en god oplevelse at starte ud med at kunne deltage på lige fod med de andre og heldigvis kan jeg læse noder og synge (næsten) fra bladet, så det skal nok blive rigtig godt. Koret optræder uden noder, så alt skal læres udenad, hvilket er en god udfordring og en god måde at huske sangene på resten af livet. Jeg er så glad for at være optaget i det gode selskab!
Åh hvor godt du slap med skrækken og nakkeondt.
SvarSletHej Mette.
SvarSletDet var da en grim oplevelse.
Men dejligt du fik snakket med din veninde og at dine smerter har fortaget sig.
Stort Tillykke med at du er blevet optaget i det store kor.
Ha´en dejlig dag.
Knus Susi
Tillykke med optagelse i det festlige kor :)
SvarSletGodt du slap fra uheldet med forskrækkelsen...
Puha, det var dog et grimt uheld. Er glad for at læse, at du slap med forskrækkelsen, men den kan jo også være slem nok i sig selv. Øv da.
SvarSletTillykke med optagelsen i koret. Det gør godt at synge. Ønsker dig stor glæde med det.
Klem.
Tak skal du have. Ja, jeg er sørme også glad for at der ikke skete mere. Vi var bekymrede for hjernerystelse, men det var det heldigvis ikke.
SvarSletKlem
Tak! Jeg er så glad for begge dele :)
SvarSletTak for det, Susi. Ja, det hjælper at få hældt vand ud af ørerne, når der sker sådan noget. Så kommer det hurtigere på afstand.
SvarSletKlem og god dag til dig.
Ja, det er jeg også glad for - tak!
SvarSletStort tillykke med optagelsen, og øv sikke da en forskrækkelse, men godt at der ikke sket mere med dig..Klem og en god dag til dig...;-)
SvarSletArgh!!! Sikke da noget! Godt du slap fra det uden større mén - og bilen bliver hel igen!
SvarSletHåber den stakkels passager i den anden bil slipper lige så nådigt, selv om det ikke lyder godt med kokke-fingeren!
Tillykke med optagelsen. Lyder spændende! *KNUS*
Godt du slap heldigt fra uheldet. men hvis jeg var dig, ville jeg nu alligevel få en tjek hos min læge. Der kan komme eftervirkninger. Og så er det godt at være garderet. Jeg har prøvet at blive påkørt et par gange. Og er ALTID blevet tjekket. Bare et godt råd.
SvarSletTillykke med optagelsen i koret. Lyder skønt! Oplevelsen med bilen mindre skøn - jeg tænker også lidt på den stakkels mand uden finger.. Og vil ligesom mange andre har skrevet til dig, anbefale et lægevisit : ) Syng godt!
SvarSletDet var dog en ubehagelig oplevelse - som ikke lige forsvinder foreløbig. Du siger du ikke er kommet noget til - men har du overvejet lige at få taget et røntgenbillede? - better safe than sorry. Alle pigers drøm er en rød Ferrari - det kan vel ikke komme bag på moderen (vil så sige at man sidder ikke særligt behageligt i et stort skrud, men tjekket ser det ud, når man arriverer). Tillykke med optagelsen og udenadlæren som kommende sing4fun sangfugl
SvarSletÅh. Nej, det var dog en væmmelig oplevelse . Godt du tilsyneladende ikke er kommet noget til, og godt du får snakket det igennem .
SvarSletStort tillykke på optagelsen i koret - det må være så dejligt .
Marianne
Sikke en træls oplevelse med påkørslen. Ja jeg ville også lige smutte forbi lægen og blive tjekket - om ikke andet så bliver det noteret hvis der nu skulle blive noget senere. Det lyder skønt med kor-optagelsen. Man bliver virkelig i godt humør af det har jeg ladet mig fortælle. God fornøjelse. Klem
SvarSletHej Mette
SvarSletPyha ...sikke en forskrækkelse ..
Selvom man synes man gør alt det rigtige selv .... Kan man jo desværre ikke vide hvad andre gør ....
Hvor var det godt du holdt din aftale med veninden så du kunne kunne få talt om oplevelsen ...
Det lyder til at du stadig har lysten til at køre bil og godt for det ... Da jeg var ude for et lignende uheld gik der meget lang tid neden jeg turde køre igen ....
Super fedt med koret .. Tillykke med pladsen ....
Tillykke med optagelsen Mette, ville gerne høre jer synge, godt der ikke skete mere, alt der kan repereres kan gå, bare du er ok.
SvarSletI kærlige tanker, god Tirsdag aften.
Tillykke med optagelsen! Det er da rigtig fedt for dig :D
SvarSletØv med sammenstødet, men godt, der ikke skete noget alvorligt med nogen.
Tillykke med optagelsen!!
SvarSletPuha for en oplevelse med at blive kørt på! :-( Jeg håber, du var på skadestuen eller hos lægen for under alle omstændigheder at få tjekket nakken? Sådan hvis nu noget skulle opstå senere hen? Har nemlig hørt at piskesmæld som oftest kommer bagefter.
HURRA for gode veninder, der vil snakke diverse oplevelser igennem med én!
Tak skal du have. Nu er I så mange der har anbefalet mig at få nakken undersøgt, så jeg ringer til lægen i morgen. Ja, det er så dejligt at have gode veninder i sådan en situation - og alle andre :)
SvarSletTak, jeg er også rigtig glad!
SvarSletTak skal du have, Michael. Jeg er ok. Det kunne være sjovt hvis du skulle høre os på et tidspunkt :)
SvarSletKlem og god aften.
Ja, jeg kan jo kun opfordre til at alle sørger for at holde god afstand til de andre i trafikken! Det var dejligt at snakke det igennem med min veninde - så kommer det hele lidt på afstand. Jeg var nødt til at køre videre og det er nok godt for det er heldigvis ikke et problem.
SvarSletTak skal du have - jeg har nu noget at se frem til hver eneste mandag aften!
Ja, det var ikke den bedste start på eftermiddagen - jeg har haft kontakt med vagtlægen og noteret det i skadesanmeldelsen, men ringer alligevel til lægen i morgen.
SvarSletMan bliver virkelig glad af at synge, både alene og sammen med andre. Klem
Tak skal du have. Det er dejligt at der ikke skete mere og at min veninde var der.
SvarSlethej Mette
SvarSlettillykke med du er kommet med i koret. Det må være skønt at synge i kor :o)
og apropos kor - så slutter jeg mig til koret af stemmer der anbefaler et lægecheck .. både forsikringsmæssigt og ifht. check for piskesmæld. Havde en lignende ulykke i Spanien, hvor vi ikke blev checket - og det har jeg fortrudt. Better safe than sorry .. :o)
Hvor var det godt, der trods alt ikke skete mere.. men en voldsom oplevelse alligevel.
hilsen Mona
Ja, jeg syntes jo også at en Ferrari havde været på sin plads, men de grinede bare, da jeg spurgte efter den på værkstedet. Jeg er nu også godt tilfreds med mindre - den skal jo i virkeligheden bare transportere mig fra a til b... Dog kan jeg vældig godt lide at der er sædevarme i den lånte ;)
SvarSletTak skal du have, klem.
Tak skal du have!
SvarSletHans finger kunne vist godt reddes, selvom den ikke kan få samme førlighed. Skal nok gå til læge... Klem
Et stort tillykke...hvor godt for dig, at du er blevet optaget.
SvarSletJa der kan hurtigt ske noget på vejen, men et held for dig at der ikke skete mere. Jeg ville dog lige få det checket og noteret det relevante steder, hvis der skulle komme noget senere...af hensyn til forsikring m.m.
Knus til dig ;-)
Tak skal du have :) Ja det er godt der ikke skete mere. Klem og god aften.
SvarSletTak skal du have :)
SvarSletJa, han havde vist lidt for travlt med alt for meget den dag... Uha!
Klem
Det skal jeg nok. I er jo rimelig mange, der siger det samme. Jeg ville også til enhver tid anbefale andre det samme, men det er jo noget andet, når det er mig selv...
SvarSletEj altså, så mange kloge damer her i Blogland! Det ville jo være pinligt hvis ikke jeg tog til lægen efter alle de opfordringer ;)
SvarSletJeg håber ikke du har fået alvorlige mén efter ulykken i Spanien.
Klem
Tak skal du have :)
SvarSletJa, det er jo sund fornuft at blive undersøgt. Det gør jeg i morgen.
Klem.
Sikke dog en forskrækkelse !!!! Håber du bliver tjekket og at alt er i orden ? Og så tillykke med optagelsen. Det er sgu da cool. En af mine udfordringer i år, er at lære noder. Jeg føler mig sat af, når de andre taler og forstår, hvad der skal synges. Jeg kan til gengæld alle stemmer udenad, fordi jeg med mit gehør kan høre, hvad der skal synges ! Og sådan er vi jo indrettet så forskelligt. Held og lykke med dine nye udfordringer. Mange hilsner Rikke ;)
SvarSletDet var en væmmelig oplevelse. Mn kan nu næsten godt forstå, at bilisten havde lidt for travlt med at komme på skadestuen....
SvarSletTillykke med din optagelse. Det bliver da fedt!
Dejligt du blev optaget, og heldigt der ikke skete mere. Jeg håber du har været en tur forbi lægen... også hvis der viser sig noget på et senere tidspunkt. Jeg sender dig snart noget om den nye bog. ;-) Ærgerligt det hedder FJÆS i flertal, det ser altså ikke så godt ud på tryk. kh Tina
SvarSletPyha, sikke dog en frygtelig oplevelse, Mette - godt det trods alt ikke gik værre. Og et stort tillykke med at du er blevet optaget i Sing4Fun. Det glæder mig meget at læse. Klem
SvarSletTak skal du have, Madame. Jeg går og smiler over at være blevet optaget :)
SvarSletKlem og god dag til dig!
Tak skal du have, Tina. Jeg skal en tur til lægen over middag, så jeg har lyttet til jeres anbefalinger :)
SvarSletDer er selvfølgelig også en fjæsing - den har heller ikke noget kønt fjæs ;) Jeg glæder mig til at læse nyt! Klem og god onsdag.
Ja, jeg kan også sagtens forstå at de havde travlt. Men de kørte så hurtigt at de blev endnu mere forsinket end hvis de bare havde kørt efter forholdene...
SvarSletOg tak skal du have. Jeg går og nynner :)
Tak skal du have, Rikke. Det er en sjov udfordring, du har sat dig! Det er så dejligt at kunne høre stemmerne og så kunne synge dem. Det har jeg også en god portion af - dog er det en kende udfordrende med Mozarts Requiem, men jeg prøver. Klem
SvarSlet