EFTERTANKER

I aftes oplevede jeg hvor heldig jeg er. Tre nye sangere var til optagelsesprøve og efter prøven tog to af dem jakkerne på og listede stille af. Den tredje stillede sig smilende ovre hos 1. sopranerne og sang sammen med os andre resten af aftenen.

Det fik mig til at tænke over hvor meget optagelsen i koret betyder for mig. Det er et kor jeg beundrer for deres vores dygtighed og smittende sang- og livsglæde og jeg vil rigtig gerne være en del af det fællesskab de vi har. 
Jeg er så heldig at jeg nu er medlem af dette kor og deler glæden og udfordringerne hver mandag og den efterfølgende musikfyldte nattesøvn som gør mig så glad. To kvinder fik i går ikke lov til at være med. Havde det været mig er jeg sikker på at jeg ikke havde kunnet holde tårerne tilbage inden jeg var kommet ud. Jeg er sikker på at det ville fylde utrolig meget i mig i meget lang tid efter, fordi jeg troede at jeg kunne, havde glædet mig så meget og havde sat næsen op efter det og så fik jeg det ikke alligevel. 
Jeg sender dem nogle varme tanker.


Og ja, jeg ved godt at de ikke er ofre for en tsunami eller noget andet slemt på et større plan, men mindre ting har også værdi i vores liv...